DDS 15 Op, al den ting, som Gud har gjort
DDS 550 Nu er livet gemt hos Gud
DDS 561 Jeg kender et land, vers 11-13 (melodi: Lindeman)
DDS 652 Vor Herre! til dig må jeg ty
100S 847 Kalken med Ordet
DDS 217 Min Jesus, lad mit hjerte få
"Op, al din ting" synger om Gud som skaberen og gentager: ”Hvad skal jeg sige?”. Forundringen over, at noget er til, må være lige så stærk som rædslen ved tanken om, at intet er.
"Nu er livet gemt hos Gud "anskuer det enkelte menneskelivs endeligt inden for det eskatologiske perspektiv. Det ”altid” og ”nu”, hvor livet er gemt hos Gud gælder såvel den døde som de levende, der synger. For evigheden er ikke først noget, der begynder ved dødens indtræden. Men Kristi dag (strofe 4), hvor alt bliver nyt, bliver ikke kun døden definitivt knust, det bliver spejlet også, hvorigennem vi endnu kun ser stykkevis (1 Kor 13,12) og da vil vi erfare, at vi alle er ét i Gud og Kristus i alle.
Som beskrevet i noten om genkendelighed og ny-oplevelse under Tværfagligt notat foreslår vi ”Jeg kender et land” som gennemgående for perioden 21. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret.
Denne søndag synges de tre sidste vers som stadfæstelse af, at Guds rige ikke er lig med ødelæggelsen (sammenbruddet), men er der – også nu og her – hvor kærligheden udfolder sig (nybrud).
"Vor Herre! til dig må jeg ty" artikulerer håbet om, at Vorherre vil være lige i nærheden, når vi trænges. Menigheden bringes med salmen konkret ind i bønnens rum med mulighed for at hengive sig og erfare, hvordan trøsten vokser i løbet af salmen, som det kan ses fra vers 2, linje 2 til vers syv, linje 1-2. Med ordene ”til glæde for gråd” i sidste vers indoptages klagen i lovsangen – som i de gammeltestamentlige klagesalmer.
For at indsynges går ”Kalken med Ordet” fra 100 salmer som nadversalme igennem perioden 21. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret. Gottliebs melodi er let at gå til, men Grotrians ord og sammenstillinger kan føles uvante i gudstjenestesammenhæng og tåler derfor gentagelse i en periode.
"Min Jesus, lad mit hjerte få" udtrykker forventningen om det ny Jerusalem, den ny skabelse, og det inderlige gudsforhold.