Fortsæt til hovedindholdet

Musikvalg

Forslag til præ- og postludium i to sværhedsgrader samt motet for ligestemmigt og blandet kor

Præludium I

Laurids Lauridsen: Nr. 11. F-dur Canon. 24 små Præludier for Harmonium eller Orgel uden Pedal. Op. 26. Komponeret 1929, Egtved, 1989

Postludium I

Poul Børch: "Vor Herre! til dig må jeg ty" 25 præludier til gudstjenestebrug. MK-C013, Egtved, 1993

Præludium II

Tore Bjørn Larsen: 1. Praeludium: Maestoso semplice. Book of Twelve, Eget forlag, 2015

Postludium II

J. S. Bach: "Alle Menschen müssen sterben", Orgelbüchlein, Edition Peters

Motet for ligestemmigt kor

Otto Mortensen, arr. Jane Laut: ”Jeg kender et land”, DDS 561 vers 11-13. 

Per Gunnar Petersson: Kyrie. SSA. Triangel og metallofon ad libitum.
Gehrmanns Musikförlag, Stockholm. CG 7495

Motet for blandet kor

Jeg kender et land. DDS nr. 561 vers 11-13. Otto Mortensen. 7 korsange med tekster af N.F.S. Grundtvig. Folke- og Skolemusik, Wilhelm Hansen, 1983

Begrundelse for musikvalg

Lauridsens præludium er ganske overpersonligt i betydningen 'ikke subjektivt'. Repertoiret af akkorder er meget begrænset og uden stærke dissonanser med for eksempel septimer og noner, som higer efter opløsning, og som dermed kommer til at trænge sig ind på menighedens følelser. Indgangsmusik til en søndags gudstjeneste uden markant farvelægning, men blot 'orglet spiller'.

Tore Bjørn Larsens Præludium er med sine tunge vandrende akkorder og ikke forudsigelige harmonik måske at ligne ved menneskets vandring ind i den ukendte og dermed foruroligende fremtid.

Begge postludier er en slags bøn på orglet. Bønnen hviler i anerkendelsen af, at vi skal dø og kun har en eneste at henvende os til.

Per Gunnar Peterssons Kyrie har en tone af sent efterårsalvor. Satsen står i en slags d-mol med mindelser til dorisk toneart. Vi er i tiden, hvor modet svigter, og vi egentlig kun kan håbe på Guds barmhjertighed.

Satsen kan opføres med eller uden triangel og metallofon, alt efter hvor rig man er på ressourcer. Måske uden ved søndagens gudstjeneste og med ved næste koncert.