DDS 731 Nu står der skum fra bølgetop
100S 861 Herren svinger tryllestaven
DDS 82 Fryd dig! du Jesu brud
DDS 330 Du, som ud af intet skabte
KSB 1002 Vi kommer til dit bord
DDS 675 Gud, vi er i gode hænder
Vi skal have en efterårssalme. Derfor begynder vi med "Nu står der skum fra bølgetop", som ovenikøbet antyder dagens tema: Sindets frøskal, der brydes ned, kan ses som evangeliets forhærdede bryllupsgæst, der skal bøje sig og slippe sit eget for at tage imod invitationen. På samme måde må vi slippe vores eget, lægge det uvæsentlige væk for at samles om det væsentlige. Med lidt fantasi kan man mærke bølgebruset i Wellejus’ melodi, der bruser stille og roligt op og ned. Man kan også overveje Lars Sømods melodi (nr. 572 i Tillæg til Den danske Koralbog, WH 2004), som også har bølgeskvulp i melodien.
I den gammeltestamentlige tekst er Gud som pottemageren, og i "Herren svinger tryllestaven" er han tryllekunstner – han skaber! Gud gør store ting, og det er bare om at holde sig til, når det sker; som ved bryllupsfesten. Grotrian svinger tryllestaven, så vi løftes og griner, og Gottlieb svinger melodien på en måde, så vi føler os hensat til middelalderen. Melodien tager ikke opmærksomheden fra teksten, hvilket er fint, fordi Grotrian er sådan en ordekvilibrist.
"Fryd dig! du Jesu brud" forbinder anden og tredje læsning. Salmen taler om at være trængt af synden og have nåde behov og introducerer bryllupsbilledet. Med Brorson får vi en ældre salmedigter med i dagens yngre digterselskab samtidig med, at melodien i den såkaldt doriske toneart, der ligner mol, men har et højt sjette trin, supplerer de nye melodier.
"Du, som ud af intet skabte" forbinder tematikker fra alle tre læsninger: Som Guds skabning, skal jeg igen og igen tage imod det, han skaber og rækker mig. Hans skaberhånd tvinger os i vers fire til at tage imod og dele det, der er væsentligt og hans "gæstehal" er selvfølgelig bryllupssalen.
På dette sted i gudstjenesten behøver man ikke absolut introducere noget nyt eller bruge en masse ord, man kan også bare blive i en stemning eller ved det, der lige er sket. Derfor foreslår vi her "Vi kommer til dit bord", der handler om nadverens fællesskab og siger det enkelt og ligetil. I øvrigt sjovt at få en tekst med af en digter, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der er kendt fra ganske andre sammenhænge, det giver bredde i gudstjenesten. Phillip Fabers melodi leger med os. De sidste tre linjer sætter gang i en bevægelse, som i princippet kunne blive ved. Den åbne slutning føles naturlig, både når versene går videre, og når sangen slutter.
"Gud, vi er i gode hænder". Grundtvig skal også med! Billedet af Guds hænder ligner pottemagerbilledet fra første læsning, og det handler også her om at give sig Gud i vold. På den gode måde. For selvom vi som mennesker også er i kløerne på ”synd og død og Helveds plage”, hører vi dog sammen med Ham, som er stærkere end døden. At være Gud i vold er at være i ”kærlighedens hænder”, få ”barnesæde” (ved bordet, jf. evangeliet) og mættes med glæde. Salmen samler og afrunder dagens tema. Egmoses melodi slutter gudstjenesten fint af. Den dyrker sit eget rytmiske motiv og får den gamle tekst til at fremstå som en ny.