Jer 18.1-6: Hos pottemageren forstår Jeremias, at Gud netop er som en pottemager: Han kan gøre med det skabte, som han vil. Livet er at være i Guds hånd. Skabt af ham og Gud i vold.
Ef 5,15-21: Som tidligere i denne periode af kirkeråret er Paulus i humør til formaninger, og han lægger her kraftig afstand til alskens udskejelser og opfordrer til, at man i stedet samles om noget anderledes opbyggeligt inden for det kristne fællesskabs rammer. Lad altså ikke det uvæsentlige overskygge det væsentlige!
Matt 22,1-14: I dag får vi med lignelsen om kongesønnens bryllup en rigtig fortælling, endda med eventyrets typiske virkemidler, fx med tallet tre. Men det er som om, fortællingen er en blanding af flere andre. I hvert fald klinger lignelserne om det store festmåltid og de onde vinbønder også med. Ligesom en pottemagers projekt kan være svært eller op ad bakke, mislykkes værtens projekt her: gæsterne vil ikke komme. De har travlt med så meget andet. Er det mon væsentlige ting, der optager dem? Næppe.
Bryllupsbilledet er en metafor for forholdet mellem Gud og menneske. Det handler om Gud og os, og det handler om livet. Så man kunne i prædikenen lægge sig i forlængelse af det spor, som tekster og salmer forløber ad og lade den handle om, hvad der er væsentligt i tilværelsen, og hvordan det uvæsentlige kan tage overmagten. ”Life is what happens while you are busy making other plans”, som John Lennon sagde – men er det det, vi vil og skal med livet? Nej, stop op og tænk efter, hvad det egentlig er, vi skal nå!, som det lyder i kollekten. Det, vi skal nå, er at leve, som Gud vil: med Ham og hinanden. Det er en og samme sag. Men hvad nu, hvis vi ikke når det, eller ikke lykkes med det? Er vi da smidt udenfor, hvor der er gråd og tænderskæren? Nej, det glædelige budskab, som vi selvfølgelig også skal have med, er, at der er noget, der hedder nåde! Og det taler Jesus om andre steder. Heldigvis.