Fortsæt til hovedindholdet

Dansk-Tysk præstestævne - 2027

Tema: Forsoning i en polariseret verden

Der sker i disse år en polarisering på en lang række områder; meningsudvekslinger bliver skarpere og mere uforsonlige. Hvordan kan kirke og teologi bidrage til forsoning i en stadig mere polariseret verden? Det er temaet på årets dansk-tyske præstekonvent, hvor temaet vil blive belyst teologisk og homiletisk, historisk og aktuelt.

Foredrag holdes på dansk og tysk, og der udleveres oversættelse ved foredragets start. Samtale på dansk, tysk og engelsk.

Lektor, phd. Hans Vium Mikkelsen, FUV:
1. Forsoningens mulighed - Hvordan finder vi vejen til forsoning efter krige og kriser, uden at forfalde til kynisme? Og hvad har kristendommen at sige om fred på det personlige og samfundsmæssige plan? Hans Vium Mikkelsen introducerer fem nøgleelementer til forsoning baseret på sin bog Historie er ikke skæbne: tilgivelse, retfærdighed, sandhed, tillid og fred. Særligt tilgivelse og sandhed vil være i fokus.

2. Forsoning i prædiken - Workshop på basis af en udleveret prædiken, som analyseres med særligt henblik på sammenhængen mellem forsoningens vertikale og horisontale aspekt.

Signe von Oettingen og Maike Lauther-Pohl:
Tilbageblik på Ansgar-året

Dr. Stephan Linck, Evangelische Akademie der Nordkirche:
Erindringskultur som forudsætning for forsoning - Forsoning kræver, at vi tør indrømme konkret skyld og se vores egen fortid i øjnene. For kirken handler en sund erindringskultur om at erkende fejl, lære af dem og forstå den nutid, vi lever i. Med udgangspunkt i praktiske eksempler fra den tysk-danske historie skildrer Stephan Linck den vanskelige vej mod forsoning. Ud fra et tysk perspektiv viser han, hvilke smertelige, men nødvendige forandringer kirken har måttet gennemgå.

Biskopperne har ordet om ”nationens tilstand”:
Nora Steen (Slesvig), Elof Westergaard (Ribe) og Marianne Christiansen (Haderslev).

Dato:29. januar - 30. januar 2027
Kursusleder:Rektor Birgitte Stoklund Larsen
Målgruppe:Præster fra Haderslev og Ribe stifter samt præster i Sydslesvig
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:FUV Løgumkloster/Refugiet
Ansøgningsfrist:29. oktober 2026
Kursus-id:K. 04c/27 - 3392